The Antlers kickstarter Soundvenues nye koncertkoncept

  • Soundvenue
  • 21. december 2009, 13:36
  • Print

Foto: Drew Reynolds

I foråret 2010 kickstarter Soundvenue et nyt koncertkoncept med nogle af de stærkeste nye internationale navne. 'Soundvenue Sessions' vil præsentere navne, som endnu ikke er brudt bredt igennem i Danmark, men som vi betragter som morgendagens stjerner. The Antlers er første udvalgte navn, og de præsenteres for første gang i Danmark på Jazzhouse den 10. marts.

I det nye Soundvenue, der lige er udkommet, kårer vi The Antlers' 'Hospice' som et af de bedste album i 2009. Og vores anmelder var da heller ikke nærig med superlativerne, da han tidligere i år smed fem stjerner efter albummet: »'Hospice' kræver tid og plads. Og hvis den får det, vil den kravle ind under huden og for alvor sætte sig fast, som et af 2009's bedste album«.

Om Soundvenue Sessions udtaler Soundvenues chefredaktør Nicolai Torp: »Ligesom ved vores mange fester ønsker vi at servere øjenåbnende oplevelser med nye seje kunstnere, men Soundvenue Sessions handler om lytteoplevelsen frem for festen. The Antlers er et godt eksempel på et fremragende band, der har lavet et fænomenalt album, som danskerne bare ikke har fået øjnene op for endnu«.

Soundvenue Sessions arrangeres i samarbejde med BeatboxConcerts, og der vil løbende blive offentliggjort flere sessions. Forsalg fra mandag den 21. december via Billetlugen.dk.

Til alle Soundvenue Sessions får medlemmer af Soundvenue Friends 50 kr. rabat på billetprisen. Tilmeld dig HER.

Soundvenue Sessions: The Antlers (US)

Onsdag 10. marts
Copenhagen Jazzhouse, København K
Pris: 125 kr. / Soundvenue Friends: 75 kr.
Føj koncerten til din kalender HER



  
 
Kommentarer
Sebastian Sharif

Kan varmt anbefales!

Claus Rikhof

Genialt! Super fedt album og skal helt sikkert se dem live.

Simon Jarnit

Det tilbud vil jeg ikke gå glip af! :)

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05