The Hold Steady-sanger hjælper Titus Andronicus

  • Print

Titus Andronicus har tilsyneladende haft de historiske briller på, da de skrev sangene til deres kommende andet studiealbum 'The Monitor', der bliver udgivet den 8. marts. Denne gang kvartetten nemlig begået et konceptalbum med den amerikanske borgerkrig som omdrejningspunkt for de musikalske udladninger.

Alligevel skal man ikke sætte næsen op efter at blive klogere på facts om borgerkrigen efter endt gennemlytning af albummet. Bandets sanger Patrick Stickles fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at »det foregår ikke i gamle dage, og det beretter heller ikke nødvendigvis om personer, der tog del i konflikten. Det er nærmere en redegørelse af, hvordan de konflikter, der ledte vores nation ind i stor ulykke, forbliver uløste«.

Som en lille krølle på albummets tema har bandet fået et par venner til at recitere lyrik fra borgerkrigstidens Amerika mellem numrene. Det giver blandt andet The Hold Steadys Craig Finn og Vivian Girls' Cassie Ramone en plads på det nye album. Og allerede nu giver bandet et par smagsprøver på det nye materiale, for de har nemlig gjort numrene 'Four Score and Seven (Part One)' og 'Four Score and Seven (Part Two)' tilgængelige som gratis download.

'The Monitor'
1. A More Perfect Union
2. Titus Andronicus Forever
3. No Future Part Three: Escape From No Future
4. Richard II
5. A Pot in Which to Piss
6. Four Score and Seven
7. Theme From 'Cheers'
8. To Old Friends and New
9. …And Ever
10. The Battle of Hampton Roads



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag