She and Him udsender forårsalbum
Det er ikke længe siden, vi her på siderne kunne bringe nyheden om, at den amerikanske folkduo She and Him var på vej med deres næste udspil. Nu er der imidlertid lidt mere konkrete detaljer i sagen, for det er blevet bekræftet, at M. Ward og Zooey Deschanel udgiver deres andet album under titlen 'Volume Two' den 22. marts.
Albummet byder udover 11 spritnye sange også på to covernumre. Dermed kan man på det kommende udspil opleve She and Him prøve kræfter med det amerikanske rock-band NRBQ's nummer 'Ridin' in My Car'. Også den afdøde country-sangerinde Skeeter Davis har fået en hilsen med på vejen fra duoen, der har givet plads til hendes 'Gonna Get Along Without You Now'.
Ligesom på 'Volume One' er det Zooey Deschanel, der har stået for sangskrivningen, mens M. Ward har produceret. Og så er det også blevet til besøg udefra denne gang. Det er nemlig landsmændene i indiepop-bandet Tilly and the Wall, der giver en hjælpende hånd med på nummeret 'In the Sun'.
'Volume Two'
1. Thieves
2. In the Sun
3. Don't Look Back
4. Ridin' in My Car
5. Lingering Still
6. Me and You
7. Gonna Get Along Without You Now
8. Home
9. I'm Gonna Make It Better
10. Sing
11. Over It Over Again
12. Brand New Shoes
13. If You Can't Sleep
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop