Baby Shambles har nyt album i støbeskeen
Den tidligere The Libertines-frontmand Pete Doherty smed tidligere på året sit første soloalbum på gaden under titlen 'Grace/Wasteland'. Men næste gang der kommer nyt fra den 30-årige musiker, lader det til at blive med kumpanerne fra hans nuværende band Baby Shambles. De har netop annonceret, at de planlægger et udgive deres tredje studiealbum i løbet af 2010.
Doherty har haft en snak med musikmagasinet NME om arbejdet med det nye album: »Mik (bandets guitarist, red.) har brugt et år på at købe en masse udstyr på eBay. Han har skrevet rigtig meget fantastisk musik, som faktisk kun mangler tekster. Så én efter én bliver de til sange«.
Selvom bandet har brugt tid på at skrive nyt materiale, åbner sangeren også op for, at det kommende udspil kan indeholde en række ældre Baby Shambles-numre, der ikke kom med på gruppens to første album. Dermed kan fans håbe på studieversioner af numre som 'Stone Me What a Life', 'Cuckoo 1440', '352 Days', 'Tinker's Daughter', 'Fixing Up to Go', 'Bonjour Trieste' og 'After He'.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Anmeldelser
Live-anmeldelser