Rammstein tager til strandfest

  • Print

Rammstein er ikke blege for at provokere. Og med en en pornovideo til singlen 'Pussy' og et specieldesignet dildo-kit har de også i år fået delt vandene mellem modstandere og tilhængere. Sidstnævnte gruppe kom tidligere i år op af stolen ved udsigten til en december-koncert med gruppen, og nu kan de sætte endnu et kryds i kalenderen ud for den 3. juni.

Denne dag spiller de tyske tungrockere nemlig op til ballade på 2010-udgaven af Skive Festival (tidligere Skive Beach Party), hvor Rammstein foreløbigt er det eneste offentliggjorte udenlandske navn. Til gengæld er de danske band Kashmir, Selvmord, Magtens Korridorer og Dizzy Mizz Lizzy allerede nu at finde på plakaten.

Rammstein har på det seneste været ude i noget af en mediestorm i hjemlandet, hvor deres seneste album 'Liebe ist für alle da' er blevet klassificeret som skadeligt for børn på grund af teksternes eksplicitte sex-referencer, hvorfor man skal være fyldt 18 år for at købe albummet i Tyskland. Et tiltag som Christian 'Flake' Lorenz ifølge Bild Am Sontag er »rystet« over.



  
 
Kommentarer
Jesper Fuglevig

Skive fortsætter den gode stil fra sidste år med vilde navne

Mads

De spiller KBH i samme weekend - ICO er vist på vej med et nyt set-up...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05