Xiu Xiu hader sig selv
Jamie Stewart fra amerikanske Xiu Xiu har altid været en plaget sjæl, hvis man skal dømme fra hans sangtekster, der sammen med det skramlede lydbillede kan være en sand prøvelse for sarte popører. Og med titlen 'Dear God, I Hate Myself' lader der til at være mere på vej fra samme dystre skuffe, når bandet den 23. februar udsender nyt studiealbum.
Det næste album bliver det første siden 'La Forêt' fra 2005, hvor Caralee McElroy, der også er Stewarts kusine, ikke medvirker på. Til Pitchfork.com fortæller hun: »Jeg har valgt at stoppe i Xiu Xiu af personlige årsager. Xiu Xiu er et vigtigt og fantastisk band og vil fortsætte med at være det«.
'Dear God, I Hate Myself' samler Xiu Xiu efter et 2009, hvor bandet har kørt på lavt blus. Stewart har arbejdet på sit sideprojekt Former Ghost, og i den sammenhæng udgivet albummet 'Fleurs' tilbage i oktober. Det er også blevet til livtag med akustisk solomateriale, hvilket har bragt sangeren ud på sin første soloturné siden 2003, kun bevæbnet med en guitar og en synthesizer.
Anmeldelser
Live-anmeldelser