Local Natives rocker Vega

  • Print

Skovmandsskjortevenlig folkrock med vokalharmonier og et tvist af afrobeat. Alene den kombi burde sikre en vis opmærksomhed nu om stunder. Den amerikanske kvintet Local Natives har da også vist flaget i løbet af 2009 takket være den opskrift. Og den 29. januar kan man komme et skridt tættere på på den lovende gruppe. Denne dato giver Local Native nemlig deres første danske koncert på Lille Vega.

Local Natives debutalbum 'Gorilla Manor' udkom i hjemlandet og blandt andet England den 2. november. Om indspilningerne af det album fortæller bandet til musik-sitet Fork/Knife: »Alle vores tidligere optagelser havde været meget stive i det, så et af vores største mål var at få en mere naturlig og mere afslappet lyd. Raymonds (studieejer, red.) studie var perfekt til dette, og vi brugte mellem fem og seks uger på at få alle sangene i kassen. Alt i alt en hyggelig oplevelse«.

Herhjemme bliver man dog nødt til at vente til den 11. januar, før albummet indfinder sig på butikshylderne. Forekommer ventetiden lang, kan man indtil da trøste sig med, at det allerede nu er muligt at hente numrene 'Airplanes' og 'World News' fra 'Gorilla Manor' på vores blog.

Føj koncerten med Local Natives til din kalender HER.

Local Natives
Fredag den 29. januar
Lille Vega, København V
Pris: 170 kr.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag