Delphic fyrer op under Lille Vega

  • Print

Som vi tidligere har nævnt her på siderne, er engelske Delphic klar til at slå et slag for dansabel synthrock, når de udgiver debutalbummet 'Acolyte', den 11. januar. Og det følger bandet op på med en Europaturné, der bringer bandet forbi Lille Vega den 8. februar. Herfra er der skruet op for forventningerne, for bandet var med på Breakin' Sound-listen, da vi i januar gav vores bud på, hvilke navne man skulle holde øje med i 2009.

Dermed vender Delphic tilbage til Vesterbro-spillestedet, for bandet har nemlig allerede en gang givet smagsprøver på deres dansevenlige electrorock der.

Det skete, da landsmændene i Bloc Party var på visit i Store Vega tilbage i februar, hvor Delphic var med på plakaten som supportband.

Som vi tidligere har skrevet, har Delphic allerede sluppet singlerne 'Counterpoint' og 'This Momentary'. Men derudover er yderligere fire skæringer tilgængelige som download på gruppens website. Det er nummeret 'Alterstate', en live-version af 'This Momentary' samt en live-version af 'Counterpoint', der også kan hentes i et alternativt mix. Og alt sammen er ganske gratis.

Føj koncerten til din kalender HER.

Delphic
Mandag den 8. februar
Lille Vega, København V
Pris: 120 kr.



  
 
Kommentarer
Thomas Toet

I'll be there.

Kamilla Spang

So will I.

Morten Bruhn

Tjek i øvrigt danske Eim ICK's remix af This Momentary:

www.regnsky.dk/wp/wp-conten...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag