The Late Parade drager på turné
The Late Parade har med storladent indierock spillet sig til interesse fra både ind- og udland. Og man skal som bekendt smede, mens jernet er varmt, så nu tager bandet et smut rundt i landet og følger op på debutalbummet 'In Chase of Red Beads', som blev udgivet tidligere i år. Det bliver til i alt syv koncerter, som falder mellem den 12. og den 21. november.
Kvintetten må formodes at være i helt fin form til koncerterne, for de har nemlig netop vendt skuden hjem efter en turné i Japan, hvor debutalbummet blev udgivet i sommer. Her blev det til fire koncerter, ligesom bandet også har spillet flittigt i løbet af året, blandt andet som opvarmning for Veto og Snow Patrol.
Forud for den kommende Danmarksturné udgiver The Late Parade nummeret 'Atrocity' fra deres debutalbum som single. Det og bandets øvrige numre kan opleves, når de lægger turen forbi Århus, Ålborg, Odense, Roskilde, Lyngby og København.
Føj koncerten i Århus til din kalender HER.
Føj koncerten i Ålborg til din kalender HER.
Føj koncerten i Odense til din kalender HER.
Føj koncerten i Roskilde til din kalender HER.
Føj koncerten i Kgs. Lyngby til din kalender HER.
Føj koncerten op Rust i København til din kalender HER.
The Late Parade
Torsdag den 12. november
Pakhuset, Århus
Pris: 60 kr.
Fredag den 13. november
Skråen, Ålborg
Pris: 50 kr.
Lørdag den 14. november
Studenterhus Odense, Odense
Pris: 80 kr.
Torsdag den 19. november
Gimle, Roskilde
Pris: 70 kr.
Fredag den 20. november
Templet, Lyngby
Pris: 80 kr.
Lørdag den 21. november
Rust, København N
Pris: 80 kr.
Anmeldelser
Live-anmeldelser