Jay-Z giver The Ting Tings en hånd

  • Print

Jay-Z har været her, der og alle vegne i forbindelse med comeback-albummet 'The Blueprint 3'. Men selvom han primært har koncentreret sig om sin musik den seneste tid, har han ikke helt droppet rollen som boss for sit pladeselskab Roc Nation. Hvilket den engelske popduo The Ting Tings nyder godt af på deres kommende album, der efter planen lander i butikkerne til foråret næste år.

Ifølge Angryape.com har The Ting Tings og Jay-Z set en del til hinanden på sidste, da de to englændere har signet med Roc Nation. Og samarbejdet begrænser sig tilsyneladende ikke kun til kontraktunderskrivning, for duoen skriver i øjeblikket på nyt materiale til en opfølger til debuten 'We Started Nothing' fra sidste år sammen med rapperen.

En kilde udtaler til The Daily Star, at Jay-Z også vil skrue på knapper for Jules De Martino og Katie White på nogle af albummets numre, da »The Ting Tings staccato-rytme passer godt til det, han gør bedst«. Og i samme åndedrag slår kilden fast, at »Jay kan gøre dem til det største britiske band i Amerika«.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag