Liars viser mystiske film
Nogen påstår, at et billede siger mere end 1.000 ord. Men efter at have taget et kig på tre film, artrockerne Liars har sluppet på nettet, bliver den påstand altså udfordret. Men selvom det er svært at gennemskue, kan det måske have noget at gøre med gruppens kommende album, der eftersigende udkommer i starten af det nye år.
På Liars Myspace-blog finder man et link, som sender én videre til det mystiske website Thesisterworld.com. Her ligger tre små film: En der viser et bakkelandskab, en anden der viser en rislende bæk, og en tredje der viser sammenflettede træstammer, alle med reallyd. Og herunder er et link til gruppen egen hjemmeside, og så er det ellers bare op til én selv at regne resten ud.
Forvirret? Det er der ikke noget at sige til. For enten er Liars bare vilde med naturen, eller også sender de kryptiske meddelelser om opfølgeren til deres selvbetitlede 2007-album. Pitchfork.com bekræfter i hvert fald, at der kommer en i det nye år. Så måske bliver titlen på det kommende album 'The Sister World'?
Tag selv et kig på sagerne HER og kom med dit bud på, hvad de amerikanske løgnhalse pønser på, i kommentarfeltet nedenfor.
Anmeldelser
Live-anmeldelser