Dizzy Mizz Lizzy klar til fest under bøgetræerne

  • Print

Hvis du planlægger et besøg på næste års Skanderborg Festival, kan du godt begynde at forberede dig på et nostalgisk trip tilbage til 90'erne, for her bliver der nemlig mulighed for at feste til tonerne af Dizzy Mizz Lizzy. Det for nyligt gendannede rockband har nemlig netop annonceret, at de lægger vejen forbi, når den jyske festival løber af stablen i starten af august 2010.

I sidste måned kunne vi løfte sløret for, at Dizzy Mizz Lizzy ville give i alt fem koncerter i foråret 2010. På grund af stor interesse blev der senere føjet fire ekstrakoncerter til forårets turne, og nu kan man læse på Dizzy Mizz Lizzys Myspace-side, at bandet også tager på turné til sommer, hvor de gæster en række festivaler.

Endnu er Skanderborg Festival dog det eneste konkrete festivaljob, men med Tim Christensens optræden med gamle Dizzy Mizz Lizzy-numre på dette års Roskilde Festival in mente, er det måske ikke helt umuligt, at det gendannede trekløver vil levere den ægte varer til de besøgende på Dyreskuepladsen til næste års festival.



  
 
Kommentarer
Thorbjørn Kappel Hansen

på roskilde ja tak

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag