Yeasayer udsender nyt album næste år

  • Print

Med debutalbummet 'All Hour Cymbals', der udkom herhjemme sidste år, placerede Yeasayer sig som et af de fremmeligste band fra den i øvrigt kreative Brooklyn-klasse. Og var du nede med albummets psychpoppede toner, så kan du godt begynde at glæde dig. For newyorker-kvartetten har just afsløret, at de den 8. februar er klar med en opfølger, der bærer titlen 'Odd Blood'.

Siden de udsendte deres første fuldlængde i hjemlandet i slutningen af 2007, har Yeasayer været travlt beskæftiget med at give koncerter. De har turneret med blandt andre MGMT, Beck og Man Man, og herhjemme kunne koncertgængerne første gang stifte bekendtskab med gruppen på Roskilde Festival 2008.

Og som om det ikke var nok, har gruppen ved siden af tour-virksomheden også haft tid til at bidrage til indie-støttealbummet 'Dark Was the Night', ligesom forsanger Chris Keating legede med på nummeret 'Audacity of Huge' på Simian Mobile Disco-albummet 'Temporary Pleasures', der udkom tidligere i år.

Vi slutter med en lille servicebesked: Hvis du tilfældigvis er i New York den 30. oktober, anbefaler vi, at du slår et smut forbi Guggenheim Museum. Her uddeler gruppen nemlig smagsprøver fra det kommende album. Ellers må du pænt vente ligesom alle os andre.

'Odd Blood'
1. The Children
2. Ambling Alp
3. Madder Red
4. I Remember
5. One
6. Love Me Girl
7. Rome
8. Strange Reunions
9. Mondegreen



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05