Beach House drømmer videre
I disse dage deler den amerikanske drømmepop-duo Beach House tourbus med Brooklyn-kvartetten Grizzly Bear på deres igangværende turné. Desværre runder de ikke Danmark i den forbindelse (vi får som bekendt istedet fornøjelsen af St. Vincent), men til gengæld kan man nu se frem til et kommende album med den ungdommelige titel 'Teen Dream', som udkommer den 25. januar.
Den kommer ikke kun til at stå på musik, når du til januar flår albummet ud af emballagen. Alex Scally og Victoria Legrands har nemlig givet deres tredje fuldlængde lidt ekstra krydderi og lavet en musikvideo til hvert nummer, som alle er med på en tilhørende dvd.
På det kommende album har duoen haft newyorker-produceren Chris Coady til at skrue på knapperne for dem. Og han er en erfaren herre, der har siddet i producerstolen for blandt andre Yeah Yeah Yeahs, TV on the Radio og førnævnte Grizzly Bear, som pryder forsiden på det spritnye Soundvenue #34.
'Teen Dream'
1. Zebra
2. Silver Soul
3. Norway
4. Walk in the Park
5. Used to Be
6. Lover of Mine
7. Better Times
8. 10 Mile Stereo
9. Real Love
10. Take Care
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop