Mew deler scene med Pixies

  • Print

Selvom medlemmerne af Mew for tiden har travlt med at forberede sig til med deres danske koncerter i slutningen af november efterfulgt af en turné i USA, har de alligevel tilføjet et opvarmningsjob til kalenderen. For dagen efter Mew har spillet deres første koncert på deres amerikanske tour, går de på scenen som opvarmning for det legendariske rockband Pixies.

Mew, der satte deres yderst anmelderroste album 'No More Stories...' på hylderne i august måned, er ikke helt grønne, når det kommer til at dele scenen med store navne. De har tidligere i karrieren varmet op navne som Kent og Bloc Party, og i år har de været inviteret med som europæisk support for Trent Reznors musikalske enmandshær Nine Inch Nails. Så når Mew går på scenen den 1. december i Constitution Hall i Washington før Pixies, burde der være styr på nerverne.

På deres turné i USA har Mew i øvrigt selv planer om at give lokale bands en chance for at stå på scenen. Den danske trio har nemlig via deres website lavet en konkurrence, hvor bands fra de forskellige byer, tourbussen kommer igennem, kan indsende deres materiale og vinde opvarmningstjansen for gruppen.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag