Stengade 30 slår dørene op igen
Så er der godt nyt til at alle dem, der vendte mundvigene nedad, da de fik beskeden om Stengade 30's lukning i juni måned. For i følge Simon Strange, næstformand i Københavns Kommunes kultur- og fritidsudvalgs, pustes der nyt liv Nørrebro-spillestedet, der forventes at åbne igen inden for den nærmeste fremtid.
»Vi skal nok finde pengene til at sætte bygningen i stand«, udtaler Strange til Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Og han slår samtidig fast, at det aldrig har været planen at lade højttalerne stå stille hen: »Det har hele tiden været vores ambition og intention, at Stengade 30 skulle op og køre igen«. Og Strange forventer, at kultur- og fritidsudvalget allerede til november kan overdrage nøglerne til folkene bag spillestedet.
Siden Stengade 30 drejede nøglen om, har Kultur- og fritidsudvalget arbejdet på løsninger for at kunne hjælpe spillestedet, og efter at have regnet på tallene var konklusionen, at det ville koste mellem 3 og 5 millioner kroner at få det på benene igen. Men det er Strange uenig i, han mener nemlig det reelle beløb nærmere er omkring 1,5 mio. kroner, og det beløb er allerede lagt til side med Stengade 30's navn på.