Kristian Leth klar med soloalbum
Der er for alvor lagt i ovnen til tværkulturelle eksperimenter, når Kristian Leth tager sig et frikvarter fra gutterne i The William Blakes med sit nye projekt Baron Criminel. Under aliasset udgiver multimanden nemlig albummet 'Rapture', der bliver tilgængeligt via iTunes på mandag den 19. oktober.
Navnet Baron Criminel henviser til en populær haitiansk ånd, som kan hidkaldes ved voodoo-ceremonier. Og det er ingen tilfældighed, for det er nemlig her – hvor hans far Jørgen gennem flere år har været bosat – Kristian Leth har fundet inspiration til udspillet, hvor han blandt andet bruger trommeoptagelser fra ceremonier optaget dybt inde i Haitis jungle, som blandes med hans egne elektroniske lydflader.
Det er ellers ikke fordi, The William Blakes har taget den med ro. Tidligere på måneden optrådte bandet i Canada, og det resulterede i en distributionsaftale med det canadiske pladeselskab Last Gang Records, hvorved gruppens to album også bliver tilgængeligt i Nordamerika.
'Rapture'
1. 'Veve'
2. 'City Red'
3. 'Temple'
4. 'The Dream'
5. 'We Have to Play'
6. 'Crisis'
7. 'Bliss'
8. 'Spirits'
9. 'Agwe'
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop
Anmeldelser
Live-anmeldelser