Goldfrapp synger for John Lennon

  • Print

Forestil dig John Lennon som barn løbende rundt hjemme i 1940'ernes Liverpool til tonerne af Goldfrapp? Nej, nu knækker filmen, tænker du måske. Men det er altså et scenarie, det bliver til 'virkelighed' den 29. oktober. For der ruller filmen 'Nowhere Boy', der er et portræt af Lennon som barn og ung, nemlig henover det store lærred, og det er Goldfrapp, der har lavet scoren.

Forsangerinde Allison Goldfrapp annoncerer bandets nye job på bloggen på deres website, og her skriver hun, at »det er virkeligt fantastisk, at de gav os chancen for at gøre det her. Vi er meget spændte på at tage til Abbey Road-studierne (...) for at indspille strygere med fuldt orkester«. Og hun fortæller samtidig, at bandet derefter fortsætter med at arbejde på opfølgeren til 2008-albummet 'Seventh Tree'.

'Nowhere Boy' er baseret på bogen 'Imagine This: Growing Up With My Brother John Lennon', der, som titlen antyder, er skrevet af Beatles-legendens halvsøster julia Baird. Og det er nogle af filmverdenens tunge drenge og piger, der har lavet filmen. Matt Greenhalgh, som også skrev Joy Division-filmen 'Control', har stået for manuskriptet, den tidligere BAFTA-nominerede (for kortfilmen 'Love You More') instruktør Sam Taylor Wood har diregeret, og Kristin Scott Thomas, der har over 30 film i bagkataloget, har rollen som Lennons tante.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister Tirsdag