Basement Jaxx fyrer op under festen på Rust

  • Print

Man behøver ikke et kæmpe spillested for at tiltrække store navne. Det er Rust på Nørrebro et godt eksempel på.

Senere på efteråret, nærmere bestemt den 24. oktober, gæstes stedet nemlig af den engelske houseduo Basement Jaxx, der denne aften rocker huset med et dj-set.

Basement Jaxx er netop i dag aktuelle med deres femte studiealbum 'Scars'. Og som vi tidligere har nævnt her på siderne, byder det nye album udover de to London-drenges musikalske bund på vokalgæsteoptrædener fra blandt andre Yoko Ono, Santigold og Yo Majesty, hvilket burde sikre rigelig variation på det punkt.

Basement Jaxx startede i 1994, hvor de hurtigt blev en del af clubscenen i London. I 1999 var de klar med debuten 'Remedy', et album der blandt andet smed de populære singler 'Red Alert' og 'Rendez Vu' af sig. Sidstnævnte nåede med en fjerdeplads gruppens højeste placering på den engelske hitliste. Herefter fulgte 'Rooty' fra 2001, 'Kish Kash' fra 2003 og 2006's 'Crazy Itch radio, hvoraf den midterste udgivelse skaffede duoen en Grammy for årets bedste electronica/dance-album.

Føj koncerten til din kalender HER.

Basement Jaxx
Lørdag den 24. oktober
Rust, København N
Pris: 230 kr. i forsalg / 250 kr. i døren



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag