Smashing Pumpkins planlægger gratis album

  • Print

Man kan ikke beskylde Billy Corgan og hans Smashing Pumpkins for at ligge på den lade side, for nu barsler banddespoten med et nyt omfattende projekt. På sin blog løfter Corgan nemlig sløret for det næste album i rækken, 'Teargarden by Kaleidyscope', som bandet påbegyndte indspilningen af den 15. september.

Ifølge Corgan selv vil albummet tage form af et intet mindre end 44 numre fyldigt epos bygget op om tarotkortet 'Narrens Rejse'. Det er dog ikke det eneste udsædvanlige ved albummet, for Corgan oplyser samtidig, at albummet vil blive tilgængeligt på nettet, efterhånden som numrene bliver indspillet. Alt sammen ganske gratis. »Gratis kommer til at betyde gratis, hvilket betyder, at man ikke skal registre sig, oplyse email-adresse eller andre fiksfakserier«, uddyber Corgan.

Det er ikke første gang, Smashing Pumpkins har valgt at gå uden om den traditionelle udgivelsesform, for allerede tilbage i 2000 udgav bandet 'Machina II: The Friends & Enemies of Modern Music', der bestod af et dobbeltalbum og tre ep'er, der ligeledes blev gjort frit tilgængeligt på nettet. I modsætning til dengang bliver det dog også muligt at erhverve sig det nye album på traditionel vis i form af 11 ep'er, når indspilningerne engang er færdige.



  
 
Kommentarer
Jepster

44 numre!?! Gad vide, om Billy Corgan kender den simple devise om 'kvalitet frem for kvantitet'...

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag