Shir Khan vender plader i Kødbyen
»New rave-scenen har fået sit første mesterværk«. Disse var ordene, da vores anmelder i 2007 havde fingrene i Shir Khans dobbeltalbum 'Maximize!', som han kastede seks stjerner efter. Og nu gæster berliner-dj'en København, hvor han stiller sig bag pulten på Kødboderne 18 den 9. oktober.
I fredags sendte Shir Khan compilation-albummet 'Exploited' på gaden via hans pladeselskab, som bærer samme navn. Albummet er en showcase over selskabets fineste øjeblikke samt skæringer, der ikke tidligere er udgivet. Og her har blandt andre Bonde do Role og Crookers haft gang i mixeren.
Udover Shir Khan kigger den engelske dj og producer Sinden også forbi klubben i Kødbyen, hvor han vender plader den 30. oktober. Når Sinden ikke trykker den af alene, gør han det som den ene halvdel af fidgethouse-duoen The Count & Sinden, der efter planen sender deres debutalbum på gaden senere i år.
Føj Shir Khan-koncerten til din kalender HER.
Føj Sinden-koncerten til din kaldender HER.
Shir Khan
Fredag den 9. oktober
Kødboderne 18, København V
Pris: Ikke oplyst
Sinden
Fredag den 30. oktober
Kødboderne 18, København V
Pris: Ikke oplyst