Nyt spillested åbner på Amager
Spillestederne har det svært for tiden, men det forhindrer ikke et nyt et af slagsen i at slå dørene op på Amager.
Beta er navnet, og det er lokaliseret på Øresundsvej ved siden af Amager Bio, og den 29. august inviteres der på jomfrurejse for fuld musik.
Beta satser på skæv, legesyg og anderledes musik og har på åbningsaften hentet danske Hannah Schneider (billedet) ind, der vil fylde de nye lokaler med eksperimenterende pop. Det nye spillested har også løftet sløret for nogle af efterårets koncerter, der blandt andet byder på tidligere Soundvenue Selected-navne som Gustav Foss og Falluah og de hårdtslående drenge fra Kellermensch.
Derudover byder Beta på to klubber. Electro-klubben der som navnet afslører vil fokusere på elektronisk musik, mens Copenhagen Showdown blandt andet byder på punkrock og rockabilly. Kapaciteten er til at starte med 100 personer, men efter planen stiger den med tiden til 150.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop