The Storm udsender efterårsalbum

  • Print

I starten af måneden kunne vi afsløre, at The Storm havde et nyt album i støbeskeen. Dengang manglede der dog væsentlige detaljer som albumtitel og releasedato, men det har den danske rockduo nu rådet bod på med nyheden om, at deres andet album 'Black Luck' udkommer den 12. oktober.

Samtidig er det offentliggjort, at ægteparret Pernille Rosendahl og Johan Wohlert, der tidligere har slået deres folder i henholdsvis Swan Lee og Mew, drager på en miniturné, der fra den 19. november - 5. december bringer dem forbi fem danske spillesteder.

Forhåbentlig har The Storm mere kunstnerisk succes med 'Black Luck' end 2008-debuten 'Where the Storm Meets the Ground', der her på siderne blev spist af med to stjerner sammen med følgende konklusion: »Albummet var blæst op til det helt store, men ender nærmere som blid brise over Albertslund end storm over Danmark«.

The Storm
Den 19. november: Lille Vega, København V
Den 21. november: Voxhall, Århus
Den 26. nopvember: Posten, Odense
Den 27. november: Studenterhuset, Aalborg
Den 5. december: Gimle, Roskilde



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag