The Mars Volta gæster Danmark igen

  • Print

»Trods et stærkt smittende energiniveau (...) en noget skuffende musikoplevelse«. Således lød dommen fra vores udsendte, da The Mars Volta optrådte på årets Roskilde Festival. Tre stjerner faldt der ved den lejlighed af, men nu får de amerikanske progrockere mulighed for at revanchere sig. Den 2. december vender de nemlig tilbage til Danmark og giver koncert på Store Vega.

Den texanske gruppe, der er centreret omkring guitaristen Omar Rodríguez-López og sangeren Cedric Bixler-Zavala, blev dannet i 2001 som en udløber af artpunk-outfittet At the Drive-In, hvor begge musikere før det slog sine folder. Siden da er det blevet til fem studiealbum, hvoraf den seneste tilføjelse til diskografien 'Octahedron' udkom i juni måned i år.

Vores anmelder var godt underholdt i selskab med gruppens sommeralbum. Han kastede derfor fire stjerner efter det og konstaterede, at »'Octahedron' er nem at holde af og tegner en interessant ny tangent i Mars Voltas uforudsigelige univers«.

Forsalget starter fredag den 21. august via Billetlugen.dk.

Føj koncerten til din kalender HER.

The Mars Volta
Onsdag den 2. december
Store Vega, København V
Pris: 275 kroner



  
 
Kommentarer
Simon Jarnit

HIMLEN VÆRE LOVET!!!!!!!

Sebastian Sharif

Skulle se dem bare for at få en bedre oplevelse, end den jeg fik på Roskilde :/

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02