Death to Frank Ziyanak er blevet voksne
Det er ikke nogen nyhed, at Frank Ziyanak (billedet) har et musikalsk energiniveau som en brunstig hankanin. Det seneste års tid har for hans vedkommende allerede budt på nye album fra The Wong Boys, Gezus Crystler og Death to Frank Ziyanak. Og den 14. september er den gal igen. Her udsender han sammen med sidstnævnte nemlig ep'en 'We're Not Kids'.
Udgivelsen falder sammen med, at gruppen fra den 3. september stævner ud på en ti koncerter lang turné, der først slutter igen en måneds tid senere, nærmere bestemt den 1. oktober på hjemmebanen i Århus.
Sidst Death to frank Ziyanak rørte på sig var i foråret, hvor deres album 'DTFZ' ramte gaden. Her på siderne måtte bandet dog nøjes med tre stjerner fra vores anmelder, der slog fast, at »den kaotiske kompromisløshed kan desværre ikke løfte det usammenhængende sangmateriale, som udfylder halvdelen af spilletiden«.
Death to Frank Ziyanak
3. september: Sønderborghus, Sønderborg
4. september: Studenterhuset, Aalborg
5. september: Månen, Haderslev
10. september: Rust, København
11. september: Forbrændingen, Albertslund
12. september: Pitstop, Kolding
18. september: Templet, Lyngby
19. september: Ungdommenshus, Fredericia
1. oktober: Voxhall, Århus
3. oktober: Badeanstalten, Slagelse