The Asteroids Galaxy Tour klar med debut

  • Print

Hvis du er en af dem, der har siddet søndag aften i sofaen og fulgt med i den populære amerikanske tv-serie 'Gossip Girl', har du måske bidt mærke i, at musikken i et af afsnittene bliver leveret af danske The Asteroids Galaxy Tour. Hvis du gerne vil høre mere med gruppen, er der nu grund til at glæde sig. For duoen med den skæve og funky pop-lyd udsender den 21. september deres første fuldlængde 'Fruit'.

Det kan godt være, at The Asteroids Galaxy Tour albumdebuterer, men de er absolut ikke fremmede for hverken den danske eller internationale musikscene. Med opvarmningstjanser for Amy Winehouse og Katy Perry, opmærksomhed fra flere engelske musikmedier og nummeret 'Around the Bend', der har været med i en iPod-reklame, har gruppen allerede sat deres musikalske aftryk. Det betyder også, at danskerne ikke er de eneste, der får fornøjelsen af 'Fruit', der også bliver udsendt i England, Frankrig og Tyskland. Og de bliver skam heller ikke snydt 'over there', da albummet rammer de amerikanske pladebutikker den 13. oktober.

I løbet ad sommeren har The Asteroids Galaxy Tour stået på scenen rundt omkring i Europa. Sidst de stod på scenen her i hjemlandet var imidlertid i maj måned til den århusianske Spot Festival. Her fik de fire stjerner af vores anmelder, der fremhævede, at den intense turné-aktivitet havde »sat sit præg på sammenspillet, der ikke var til at sætte en fedtfinger på«.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag