2 Many DJ's gør skaden god igen
Der var uden tvivl mange klubkids, der kneb en tåre, da 2 Many DJ's i marts måned måtte aflyse deres koncert på Rust på grund af sygdom. Men nu kan beatsultne københavnere godt tøre øjnene: Den 1. oktober gør den belgiske dj-duo skaden god igen, når de indtager Nørrebro-spilledet.
2 Many DJ's er et sideprojekt til danserock-bandet Soulwax, der er centreret omkring brødreparret David og Stephen Dewaele. Under deres dj-alias byder brødrene på smældende sammensmedninger af populærmusikalsk alskens vraggods, bedre kendt som bastardpop. Hvilket publikum på årets Roskilde Festival kunne nyde godt af, da makkerparret gav den gas på Cosmopol-scenen fredag aften.
Seneste Soulwax-relaterede udgivelse var 2005's 'Night Versions', hvor gruppens album 'Any Minute Now' blev remixet af gruppen selv. Resultatet begejstrede vores anmelder, der langede fire stjerner over disken under overskriften 'Remix til de svedige gulve'.
Føj koncerten til din kalender HER.
2 Many DJ's
Torsdag den 1. oktober
Rust, København N
Pris: 200 kroner i forsalg / 220 kroner i døren
Anmeldelser
Live-anmeldelser