Loveshop tager på comeback-turné

  • Print

Det var noget af en tragedie, der ramte dansk musik, da Love Shop-guitaristen Hilmer Hassig mistede livet i en trafikulykke sidste år. Efterfølgende optrådte de to resterende medlemmer, forsanger Jens Unmack og mundharmonika-spiller Henrik Hall, for første gang i flere år sammen til to hyldestkoncerter for Hassig, og det gav tilsyneladende lyst til mere. For til november drager Love Shop på turné.

Foreløbig er der dog kun offentliggjort en koncert den 13. november på Train i Århus, men den medfølgende pressemeddelelse fra spillestedet lader forstå, at det ikke bliver Unmack og Halls eneste comeback-show. Dermed brydes over fem års tavshed, der har stået på, siden Love Shop gæstede Roskilde Festival 2004 og efterfølgende satte samarbejdet på tidsubestemt pause.

I mellemtiden har både Unmack og Hall udgivet flere album i eget navn, hvoraf ikke mindst førstnævnte har høstet megen positiv omtale. Hans seneste soloalbum 'Dagene løber som heste' udkom i marts måned i år, og blev her på siderne modtaget med åbne arme og de maksimale seks stjerner sammen med følgende skulderklap: »Med pop, poesi og pondus har Jens Unmack & co. begået et formfuldendt og fuldkomment album«.



  
 
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02