På få år har Beat Day manifesteret sig som en af landets mest interessante musikfestivaler.
Og med navne som Arctic Monkeys, Band of Horses, Mew, Crystal Castles, Lykke Li og The Raveonettes på årets plakat fortsætter den københavnske to dages-festival den gode stil i år.
Beat Day løber af stablen den 14. og 15. august i Valbyparken, og folkene bag har netop løftet sløret for årets spilleplan, så man kan planlægge sit spidsrodsløb mellem festivalens to scener. Og med lidt held (og ingen ølpauser) kan man få det meste med, da der minimum går en time, fra en koncert starter, og til den næste begynder.
Desuden kan man konstatere, at Mew og Arctic Monkeys, der må betragtes som to af de helt store trækplastre (og som begge udsender nye album umiddelbart efter festivalen), er udvalgt til at lukke henholdsvis festivalens første- og andendag ned.
Fredag den 14. august
Store Scene
Kl. 14.15: Efterklang
Kl. 16.45: The Ting Tings
Kl. 19.30: Basement Jaxx
Kl. 22.15: Mew
Telt Scene
Kl. 13.15: Choir of Young Believers
Kl. 15.30: Oh No Ono
Kl. 18.15: Wolfmother
Kl. 21.00: Cystal Castles
Lørdag den 15. august
Store Scene
Kl. 12.45: The Late Parade
Kl. 14.45: Balstyrko
Kl. 17.00: The Raveonettes
Kl. 19.30: Band of Horses
Kl. 22.15: Aarctic Monkeys
Telt Scene
Kl. 13.45: The Temper Trap
Kl. 15.45: Florence and the Machine
Kl. 18.15: Lykke Li
Kl. 21.00: Ladytron