Beastie Boys-medlem ramt af kræft
Sikke en trist måde at finde ud, af at man har noget, der hedder en ørespytkirtel. Ikke desto mindre er dét nok tilfældet just nu for mange anatomisk ubevidste musikfans rundt omkring verden. For det er netop her – i sin ørespytkirtel – at Adam Yauch fra det legendariske hiphop-gruppe Beastie Boys har fået konstateret kræft. Som følge heraf er alle bandets nærliggende koncerter blevet aflyst og deres kommende plade udskudt.
Den triste besked blev meddelt via en Youtube-video af gruppens to Adam’er, den kræftramte Yauch og makkeren Horovitz. Yauch, også kendt for sin hæse rapvokal under aliaset MCA, fortæller at han for to måneder siden mærkede en lille knude i siden af sin hals, men først tænkte, at det var en forkølelse. Heldigvis opsøgte Yauch alligevel sin læge, der opdagede en knude tidligt i forløbet, og da den ikke har spredt sig til resten af kroppen er udsigterne umiddelbart gode. De to venner har også overskud til grine, da Yauch fortæller, at Horovitz nu kan få tid til at arbejde på hans hemmelige Kenny Rogers-agtige projekt.
Trioens næste plade 'Hot Sauce Committee Part 1' var sat til at udkomem den 14. september . Hvor langt denne dato bliver skubbet tilbage vides endnu ikke.
Se bandets videomeddelelse her:
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser