TV on the Radio-frontfigur synger i regnen

  • Print

Der er mange af os, der er begyndt at glæde os helt enormt til TV on the Radios koncert den 29. juli i Store Vega. Nu kan fans af det roste femkløver fra Brooklyn føje endnu et aspekt til listen over forventningens glæder. Den ene af bandets to frontfigurer sanger/guitarist Kyp Malone meddeler nu, at han til efteråret vil smide et selvbetitlet soloalbum på gaden under aliaset Rain Machine.

I en pressemeddelelse beskriver Kyp kryptisk albummet som »en refleksion over følelser og situationer, nogle ægte, nogle opdigtede, nogle rytmer, nogle rim«. Han fortsætter med at forklare, hvorfor lytteren i denne moderne internet-tid vil værdsætte hans album som et sammenhængende værk. »Pladen vil bringe lytteren op på et bevidsthedsniveau, hvor fred og lykke kan opnås ved at bade i dets lyde«, fortæller han og aflsutter med et stort afvæbnende »LOL«.

Vi håber dog, at der er et gram af sandhed i det absurde ambitionsniveau, for Malone har noget at leve op til. TV on the Radios sidste album 'Dear Science,' toppede nemlig i 2008 Soundvenues årsliste over bedste album, og hans sideprojekt Iran modtog tidligere i år fire fine stjerner for albummet ’Dissolver’ og dets »stilrene slackerrock i Pavement- og Sebadoh-ånden«.

'Rain Machine'
1. 'Intro'
2. 'Give Blood'
3. 'New Last Name'
4. 'Smiling Black Faces'
5. 'Driftwood Heart'
6. 'Hold You Holy'
7. 'Desperate Bitch'
8. 'Love Won't Save You'
9. 'Free Ride'
10. 'Leave the Lights On'
11. 'Winter Song'



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag