1990s og J. Tillman invaderer Vega
Vega er i den grad begyndt at lægge planer for et bundsolidt koncertefterår. Efter den seneste tid at have offentliggjort navne som Deerhunter, Vampire Weekend, Passion Pit, Phoenix og Grizzly Bear, kan på Vegas hjemmeside nu se, at 1990s og J. Tillman vil gæste Lille Vega henholdsvis den 21. september og den 4. oktober.
Er man til dansabel og flabet britrock, så kommer man nok ikke meget bedre i byen end til koncert med 1990s. Bandets seneste album 'Kicks' fra marts modtog fire stjerner og blev beskrevet af vores anmelder som »en samling sange, der givetvis ikke vil ændre en skid...men som til gengæld understreger vigtigheden af nogle gange at smække med døren, løsne slipset og ganske simpelt have det sjovt«.
I anderledes nedtonet stil finder vi J. Tillman, der lang tid før sin trommeslager-tjans hos folkrock-heltene Fleet Foxes, har haft gang i en solokarriere, som i foråret manifesterede sig i det sjette soloudspil 'Vacilando Territory Blues'. Albummet fik ligeledes fire stjerner - her under parolen »rejsende i blå toner«.
Billetter til koncerterne er sat til salg, og de kan begge erhverves for 120 kroner stykket plus gebyr via Billetlugen.
Føj 1990's til din kalender HER.
Føj J. Tillman til din kalender HER.
1990s
21. september
Lille Vega
Billet: 120 kr. plus geybr
J. Tillman
4. oktober
Lille Vega
Billet: 120 kr. plus gebyr
Anmeldelser
Live-anmeldelser