Jenny Lewis melder afbud til Beatday
- Nicolai Torp
- 7. juli 2009, 21:01
Jenny Lewis har i dag meldt ud via sine Myspace- og Facebook-profiler, at hun af 'uforudsete årsager' er nødsaget til at aflyse sine koncerter i Europa i august. Dette omfatter desværre også hendes optræden ved Beatday i København.
Jenny Lewis skulle have optrådt på todages-festivalens sidste dag den 15. august sammen med blandt andre Arctic Monkeys, Band of Horses og Lykke Li. Beatday har endnu ikke bekræftet aflysningen, så det vides heller ikke, om der findes en afløser for den ærkeamerikanske sangerinde.
Ingen tvivl om at det er et tab for festivalen, da Jenny Lewis er et virkelig solidt live-navn, hvilket vores anmelder også honorerede med fem begejstrede stjerner, da hun besøgte Lille Vega sidste efterår.
Som et lille plaster på såret får I her den nye video til singlen 'Carpetbaggers' fra sidste års album 'Acid Tongue':
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop