R.E.M. udsender dobbelt live-album

  • Print

R.E.M. har mildest talt været på banen i en del år, hvilket de for nylig har dokumenteret med en genudgivelse af 1984-albummet 'Reckoning'. Men det betyder ikke, at Michael Stipe og co. dermed læner sig tilbage og nyder otiummet. Tvært imod kan gruppens fans se frem til to nye live-udgivelser fra bandet.

Til efteråret udsender den rutinerede trio det dobbelte live-album 'R.E.M. Live at the Olympia', der indeholder optagelser fra Dublin-spillestedet Olympia Theatre. Inden da kan man dog allerede fra næste uge erhverve sig den fire numre lange ep 'Reckoning Songs From the Olympia', der som titlen antyder indeholder live-udgaver af sange fra førnævnte 'Reckoning'.

Sidst R.E.M. gav prøver på deres live-talenter herhjemme, var da gruppen sidste efterår gæstede Parken. Her forførte gruppen vores udsendte i sådan en grad, at han under overskriften 'Tilbage på toppe' uddelte maksimale seks stjerner.

'Reckoning Songs From the Olympia'
1. Harborcoat
2. Letter Never Sent
3. Second Guessing
4. Pretty Persuasion



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05