MGMT og Karen O. hjælper The Flaming Lips

  • Print

Som vi tidligere har afsløret her på siderne, barsler The Flaming Lips med et nyt dobbeltalbum betitlet 'Embryonic', der er sat til at udkomme til september. Og selvom det fortsat kniber med en mere præcis releasedato, så har frontmand Wayne Coyne nu til gengæld løftet sløret for et par interessante gæsteoptrædener.

Til det schweiziske site Die Klangschau fortæller den gråskæggede forsanger, at MGMT og Roskilde-aktuelle Yeah Yeah Yeahs Karen O. medvirker på det kommende album. Med hensyn til sidstnævnte samarbejde kom det i stand på en højest udsædvanlig måde: »Jeg ringede hende bare op på hendes hotelværelse, og vi ordnede det direkte over telefonen. Det er rimelig absurd«.

Og festlighederne stopper ikke her. Coyne har nemlig endnu en gæsteoptræden i ærmet: »Vi har også en underlig matematiker-fyr fra Tyskland, der laver noget spoken word på pladen«. Kombineret med hans tidligere udtalelser om, at 'Embryonic' lyder som en blanding af John Lennon og Miles Davis, skulle der kort sagt være lagt i ovnen til en bevidsthedsudvidende albumoplevelse!



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed Søndag
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til Mandag
Spot Festival: Publikums yndlingskoncerter 06/05