Et af de navne, der er klar til at underholde publikum på årets Roskilde Festival, er Oh No Ono. Men hvis du ikke har mulighed for at opleve de danske psychpoppere på Dyrskuepladsen, er der heldigvis håb forude, for til efteråret drager bandet på en længere Danmarksturné.
I alt runder Oh No Ono hele 14 spillesteder. Første stop bliver Sønderborg den 1. oktober og herefter gæster gruppen blandt andet Roskilde, Esbjerg, Aalborg, Kolding og Rønne, inden de den 6. november slutter af på Voxhall i Århus.
Og der er god grund til at troppe op på Roskilde eller til en af efterårets koncerter. I hvert fald blev Oh No Ono under overskriften 'Med kurs mod pophimlen' belønnet med fire stjerner, da de tidligere i år spillede deres første koncert med numrene fra deres seneste album 'Eggs'.
Udover koncerten på Roskilde Festival kan Oh No Ono i den nærmeste fremtid opleves den 1. juli på Nibe Festival, den 6. august Skanderborg Festival og til Beat Day i København den 14. august.
Oh No Ono
Den 1. oktober: Sønderborghus, Sønderborg
Den 2. oktober: Fermaten, Herning
Den 3. oktober: Kulisselageret, Horsens
Den 8. oktober: Forbrændingen, Albertslund
Den 9. oktober: Gimle, Roskilde
Den 10. oktober: Templet, Lyngby
Den 16. oktober: Nordkraft, Aalborg
Den 17. oktober: Von Hatten, Randers
Den 22. oktober: Tobakken, Esbjerg
Den 23. oktober: Pitstop, Kolding
Den 24. oktober: Vershuset, Næstved
Den 30. oktober: Musikhuzet, Rønne
Den 5. november: Det Musiske Hus, Frederikshavn
Den 6. november: Voxhall, Århus