Stengade 30 overlever ikke

  • Print

Det var med sorg i stemmen, at vi i sidste uge kunne meddele, at Stengade 30 var blevet frataget sin status som regionalt spillested. Det betyder nemlig, at spillestedet ikke længere vil modtage økonomisk støtte fra staten, hvilket allerede nu har fået konsekvenser. Bestyrelsen for Stengade 30 har i dag indkaldt til generalforsamling den 8. juli, hvor den vil indstille til, at Foreningen Stengade 30 begæres konkurs.

Begæringen betyder, at Stengade 30, som vi kender i dag, bliver nødt til at dreje nøglen om, eftersom spillestedet heller ikke fik del af statens økonomiske krisepakke til københavnske spillesteder, som blandt andet havnede hos Vega og Copenhagen Jazzhouse.

Formentlig bliver det dog ikke spillestedets endeligt, da Kultur -og Fritidsforvaltningen og Kunstrådet har udtalt til Politiken.dk, at de gerne ser Stengade 30 fortsætte sin spillestedsdrift. Og de opfordrer derfor den nuværende ledelse til at overveje en fremtidig model for Stengade 30.

Bestyrelsesformand for Stengade 30 Michael Dahl er glad for, at spillestedet formentligt lever videre, men samtidig skeptisk: »Jeg er bestemt glad for at høre, at forvaltningen og Kunstrådet melder ud, at de stadig gerne vil have et spillested på Stengade 30. Men jeg er nødt til at understrege, at det koster penge at lægge scene til upcoming bands, som endnu ikke er brudt igennem, og som man derfor ikke kan tage 200 kroner i entré for«.



  
Eksterne links
 
Kommentarer
Cjur

"En fremtidig model"... Uden finansiering - good luck. Amen, hvor er det dog dumt sagt!

Rune Hausner

Læs om den nye model her www.bandbase.dk/News/39435/... .
Jeg er også skeptisk, men man skal ikke kategorisk forkaste forslaget: Den nye model lægger op til at bookingbureauer og lignende interessanter kan lave arrangementer på skift med små navne der ellers ikke havde mulighed for at spille. Men som man kan læse i kommentarsporet: hvem skal lave alt det praktiske arbejde? - det har jeg også svært ved at forestille mig..

Men hovedkonklussionen på SG30-affæren er at man ikke skal fucke med Københavns Kommunes midler.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01