Crystal Castles går amok

  • Print

Crystal Castles er både berømte og berygtede for deres vilde og energiske liveshow. Noget der kan opleves i levende live, når den canadiske electro-duo giver koncert på Beat Day til august. Nogle gange kammer showet dog over, og specielt frontkvinde Alice Glass er kendt for at gå over gevind. Det skete så igen i går, da hun under duoens koncert på Sónar Festival kom i håndgemæng med sikkerhedsvagterne.

Episoden blev skudt i gang, da Glass mod koncertens slutning valgte at stagedive ud over publikum. Det ville sikkerhedsvagterne dog ikke have, hvorefter de trak hende tilbage til gulvet foran scenen. Det huede bestemt ikke sangerinden, som straks løb tilbage på scenen for at hive stortrommen fri og svinge den kortvarigt efter en sikkerhedsvagt. Herefter gik sangerinden løs på resten af trommesættet, inden hun blev overmandet af vagterne.

Glass blev sidste år valgt af NME som årets sejeste musiker, og hvis det betyder ikke at finde sig i en skid og gøre præcis, hvad der passer dig, så har udnævnelsen i hvert fald ramt rigtigt. Om Glass kan styre sig under sit besøg i Danmark vil kun tiden vise.

Du kan se en mobiloptagelse af hele episoden HER.



  
 
Kommentarer
Rune Hausner

Det er et lige lovligt skarpt vinklet historie, når man ser klippet. :)

Thor Martin Jensen

Man er jo nødt til at skrue op for selviscenesættelsen når man optræder foran tusindvis af koncentrationsbesværede unge mennesker, som har mere travlt med at twitte og optage med deres mobilkamera.

Torben Schytt-Nielsen

Glass er vild. Glæder mig til at se dem live til Beatday. Jeg håber vagterne er forberedt på lidt af hvert.

Louise Møgelmose

Cool. I slutningen kan man hurtigt se Ethan Kath komme Alice til undsætning ;)

kenneth Cockwhore

og sådan bør man vide sker når man booker dem ikke første gang de laver det stunt jo de blev jo næsten lukket ned på glastonbury sidste år da glass kravled op på en speaker stack

Rasmus V. Jepsen

drop narko før show.

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01