Malk De Koijn pudser formen af

  • Print

Det er fem år siden, at Malk De Koijn valgte at holde pause. Derfor er live-formen formentligt ikke helt pudset af i forhold til fortidens storhedstid, og måske derfor har trioen som opvarmning til sin stort anlagte optræden på årets Roskilde Festival nu annonceret en eksklusiv koncert i København. Showet løber af stablen den 24. juni på Copenhagen Jazzhouse.

Yderligere er der, sat op mod Dyrskuepladsens forhold, tale om en koncert i mere intime rammer, da Copenhagen Jazzhouse den pågældende aften kun vil lukke 400 gæster ind. Det er uvist, om de tre personligheder har planlagt det samme ekstravagante sceneshow, som de løftede sløret for i sidste uge med henblik på Roskilde Festival, men lige meget hvad, bliver koncerten et glædeligt gensyn med trioens gakkede rap-univers.

Koncerten på Copenhagen Jazzhouse er Malk De Koijns eneste optræden inden Roskilde Festival, og om trioen har flere shows oppe i ærmet er endnu ikke blevet offentliggjort.

Forsalget er startet via Billetlugen.dk.

Føj koncerten til din egen kalender HER.

Malk De Koijn
Onsdag den 24. juni
Copenhagen Jazzhouse, København K
Pris: 180 kr. + gebyr



  
 
Kommentarer
Jesper Fuglevig

2 x Malk de Koijn på en sommer, jeg er i ekstase :)

Gør klar i min kajak mens jeg driver gennem disen
tænder en tobak slår et flak og hører et fnis

Oskar Rough

Aaarh, crappy. Allerede udsolgt

a

Kan ikke finde koncerten på billetlugen, er det fordi den er udsolgt?

DotM

Den er til salg via "lukkede links" som kan findes på Malk De Koijn's Myspace blog.

Nikolaj Clausen

Eller her: www.billetlugen.dk/redirect...

Men der er udsolgt..

Malene Garp

Man kan vinde 2 billetter her: www.facebook.com/group.php?...

For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01
Se billeder fra Soundvenue x 55DSL Fashion Week Party på Charlottenborg 04/02