Outlandish hopper i tourbussen

  • Print

Foto: Per Morten Abrahamsen

Efter solo-sidespring fra henholdsvis Isam B og Waqas sendte Outlandish sidste måned deres fjerde album 'Sound of a Rebel' på gaden.

I kølvandet på udgivelsen har den danske trio nu offentliggjort en mindre Danmarksturné, som i starten af oktober bringer gutterne forbi fem forskellige spillesteder.

Touren skydes i gang den 1. oktober på Studenterhuset i Ålborg, og de to næste dage fyrer trioen den af på henholdsvis Posten i Odense og Train i Århus. Herefter er der tid til at puste ud, inden rapperne indtager Godset i Kolding den 9. oktober og runder miniturnéen af dagen efter med en koncert på Store Vega.

Outlandish rejser snart til blandt andet Indien, Tyskland, Sverige og England for at optræde med sangene fra 'Sound of a Rebel', som dog måtte nøjes med tre stjerner her på siderne under overskriften 'Rebeller uden sag'.

Outlandish
Den 1. oktober: Studenterhuset, Aalborg
Den 2. oktober: Posten, Odense
Den 3. oktober: Train, Århus
Den 9. oktober: Godset, Kolding
Den 10. oktober: Store Vega, København



  
 
Hold øje med Waqas Mere om Waqas
Kommentarer
For at deltage i debatten skal du være logget ind som bruger. Log ind øverst på siden til venstre, eller opret en profil her.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye danske navne 10/01
Breakin' Sound 2012: De 10 mest lovende nye udenlandske navne  11/01
30 album du skal glæde dig til 17/01
Guide: Hele historien om Lana Del Rey i 10 trin 20/01
Guide: Modeugefester uden gæstelister 31/01