Beastie Boys serverer varm sovs
Det er efterhånden lang tid siden, at Beastie Boys bekendtgjorde, at de var i gang med at indspille et nyt studiealbum.
Men nu er der omsider nyt i sagen, for i en mail til gruppens fans afslører hiphop-veteranerne, at det kommende album bærer titlen 'Hot Sauce Committee'. Info om releasedato mangler dog stadig.
Beasti Boys blev dannet tilbage i 1979 og startede ud som et punkband. Siden hen samlede medlemmerne dog mic'en op og blev med deres 1986-debut 'License to Ill' og numre som 'Fight For Your Right' og 'No Sleep Till Brooklyn' den første hvide hiphop-gruppe, der slog bredt igennem.
'Hot Sauce Committee', der byder på gæsteoptræden af Santigold, er gruppens ottende studiealbum og det første regulære rapalbum siden 2004's 'To the 5 Boroughs'. Sidst newyorker-hjemmedrengene lod høre fra sig var med instrumentalskiven 'The Mix-Up', der udkom i sommeren 2007. Her på siderne var modtagelsen dog lunken, da vores anmelder nøjedes med at uddele tre stjerner, samtidig med at albummets numre blev beskrevet som »enslydende, umelodiske og underligt stemningsforladte«.
Nyheder
Features
Videoer
Top Tracks
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Nyheder
Features
Top Tracks
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop