Deerhunter på dansk visit
Amerikanske Deerhunter udgav et af sidste års bedste album med 'Microcastle', og fuldlængden var da også at finde på vores liste over de bedste album fra 2008. Nu kan bandet endelig opleves på dansk grund, når de den 16. august indtager scenen på Lille Vega.
Deerhunter frontes af sangeren Bradford Cox, og sammen med sine tre musikalske kumpaner har han indtil videre leveret støjrockede popperler på tre album og et par ep'er. I mandags udkom bandets spritnye udgivelse, ep'en 'Rainwater Cassette Exchange', hvis calypso-inficerede titelnummer du stadig kan hente ovre på vores blog og stemme på på Soundvenue High 5.
Cox og guitarist Lockett Pundt har begge udgivet soloalbum (førstnævnte under aliasset Atlas Sound), men de er bedst, når de er samlet, hvilket blev bevist på 'Microcastle', som her på siderne blev modtaget med fem stjerner sammen med følgende salut: » Det, Deerhunter kan, er tidløst. De fortolker støjpoppen til perfektion«.
Føj koncerten til din egen kalender HER.
Deerhunter
Søndag den 16. august
Lille Vega, København V
Pris: 160 kr. + gebyr
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop