Broken Social Scene indspiller nyt album

  • Print

Taler man om den canadiske musikscene, er det umuligt at udlade Broken Social Scene. Det musikalske kollektiv består nemlig af en ordentlig samling indie-stjerner, som lettere sporadisk mødes og laver musik. To af hovedmændene bag foretagendet er Brendan Canning og Kevin Drew, og ifølge sidstnævnte er gruppen nu gået i gang med indspilningen af deres fjerde studiealbum.

Indspilningerne foregår i Chicago, og her arbejder bandet sammen med produceren John McEntire, der slår sine musikalske folder i Tortoise og The Sea and Cake. Drew vil dog ikke løfte sløret for, hvilke personer som er inde over albummet, og om for eksempel Feist eller Emily Haines, der begge er medlemmer af musikkollektivet, leverer vokal, kan man således kun gisne om.

Medlemmer af Broken Social Scene har konstant gang i andre projekter, og blandt andet har både Canning og Drew udgivet et solo-album i 'Broken Social Scene Presents…'-serien. Sidst kollektivet var samlet var i 2005 på bandets selvbetitlede tredje album, som her på siderne blev modtaget af fem stjerner under overskriften 'Hypevinden suser stadig over Canada'.



  
 
Kommentarer
Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag