Foto: Tobias Selnæs Markussen
På toppen af Soundvenue High 5 er alt ved det gamle. Ligesom i sidste uge troner Fever Ray på førstepladsen, denne uge foran danske Death By Kite der debuterer som nummer to. Herefter følger PJ Harvey & John Parish og Placebo, mens canadiske Metric fortsat hænger i på femtepladsen.
Denne uges contenders føres an af Mike Skinner (billedet) aka The Streets' Twitter-distribuerede nummer 'I Love My Phone', og danske Nephews nye, hårdtslående single '007 Is Also Gonna Die'. Derudover byder norske Datarock ind med catchy danserock på 'Fear of Death', Micachu & the Shapes lufter deres legesyge lo-fi-pop på Curly Teeth', mens Marie Fisker varmer op til sit kommende solodebutalbum med den drømmende rockballade 'On the Brim'.
Benyt dine tre stemmer og deltag automatisk i lodtrækningen om cd'er fra High 5-kunstnerne. Denne uges albumvindere er Michael Munk fra Risskov og Daniel Grønbæk Jørgensen fra København N. Lyt og stem på Soundvenue High 5 HER.