Efterklang udsender koncert-dvd
Danske Efterklang oplevede stor international anerkendelse ved udgivelsen af deres seneste fuldlængde 'Parades' i 2007. Og sangenes storslåede symfonier kom for alvor til sin ret i september 2008, hvor bandet sammen med DR UnderholdningsOrkestret fremførte albummet under koncertitlen 'Performing Parades'. Den optræden blev i sin tid optaget, og til efteråret sender Efterklang således 'Performing Parades' på gaden både som koncert-dvd og -album.
Albummet vil indeholde koncertens liveoptagelse, mens dvd'en består af en koncertfilm instrueret af Benjamin Hesselholdt samt diverse ekstramateriale og en dokumentar.
Og der burde i den grad være noget at se frem til. I hvert fald var vores udsendte bjergtaget af Efterklangs optræden i DR's Koncerthus. Ved den lejlighed faldt der fem stjerner ned i turbanen sammen med følgende salut: »Lige så selvfølgeligt det er at sætte Efterklang sammen med et stort orkester som DR UnderholdningsOrkestret - lige så imponerende var det at være vidne til«.
Anmeldelser
Live-anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop