Erykah Badu til Danmark
En moderne diva kommer til Danmark. Erykah Badu har siden debutalbummet ’Baduizm’ fra 1997 været en af neo-soulens fornemmeste ambassadører, og nu får det danske publikum endnu en gang mulighed for at opleve sangerinden live. Badu lægger den 13. juli nemlig vejen forbi Store Vega.
Her vil man forhåbentlig kunne høre sange fra Badus kommende album ’New Amerykah Part Two: Return of Ankh’, som tilbage i februar blev udskudt på grund af sangerindens fødsel af sit tredje barn. Soul-divaen har dog udtalt, at hun forventer at sende albummet på gaden i det første halvår af 2009, hvilket stemmer fint overens med hendes netop annoncerede turné.
Sidst Erykah Badu gav koncert på dansk grund var sidste sommer i Falkoner Salen. Den optræden blev af vores anmelder tildelt fire stjerner sammen med følgende rosende ord: »Som få andre evner hun at bruge sit imponerende stemmebånd, så hun ikke blot falder ind i den Celine Dion'ske teknikfælde men kreerer sin egen cremede blanding af r'n'b, jazz, funk og centralafrikansk beat«.
Føj koncerten til din egen kalender HER.
Erykah Badu
Mandag den 13. juli
Store Vega, København V
Pris: 450 kr. + gebyr
Anmeldelser
Live-anmeldelser