Outlandish samlet igen
Ude godt, hjemme bedst. Man kan med rette kalde Outlandish for det musikalske hjemsted for medlemmerne Isam, Waqas og Lenny. Og efter soloalbum fra de to førstnævnte har trioen igen fundet sammen om deres fællesprojekt, når de den 11. maj sender deres fjerde fuldlængde 'Sound of a Rebel' på gaden.
Isam B solodebuterede i 2007 med det dansksprogede album 'Institution', som af vores anmelder blev tildelt fem flotte stjerner, og året efter fulgte Waqas så trop med sin fuldlængde 'Øko Logik'. Her på siderne blev det album modtaget med fire stjerner, og vores anmelder roste i den sammenhæng »albummets musikalske diversitet og mange potentielle radiohits«.
Sidst Outlandish luftede deres sprøde hiphop og r'n'b-toner som en trio var tilbage i 2005 med fuldlængden 'Closer Than Veins'. Vores anmelder kastede fire stjerner efter albummet og skrev, at »Outlandish har begået et flot og visionært album, og selvom den etniske hiphop er skubbet i baggrunden, besidder de stadig et særegent musikalsk udtryk«.
'Sound of a Rebel'
1. Rock All Day
2. Feels Like Saving the World
3. Levanta
4. Keep the Record on Play
5. Always Remember
6. The Emporer’s New Beat
7. Let Off Some Steam
8. Amen
9. Someday
10. Dale Duro
11. Crash n’ Burn
12. Sound of a Rebel
Anmeldelser
Live-anmeldelser