Jenny Lewis byder velkommen i studiet

  • Print

I slutningen af februar blev den amerikanske countryprinsesse Jenny Lewis tilføjet programmet til sommerens Beatday. Og her vil man utvivlsomt få serveret numre fra sangerindens seneste soloalbum 'Acid Tongue', hvis musikalske skabelsesproces nu bliver udsendt på film i form af dokumentarfilmen 'Welcome to Van Nuys'.

Filmen følger Jenny Lewis og hendes musikere omkring indspilningen af 'Acid Tongue' og indeholder derfor live-optagelser af numre fra albummet. Herudover er der optagelser fra Lewis' studie i Van Nuys i Californien (heraf filmens titel), men en udgivelsesdato er endnu ikke offentliggjort.

Jenny Lewis har siden 1999 slået sine musikalske folder hos indierockerne Rilo Kiley, hvilket hun stadig gør, men i 2006 sendte hun sit første soloalbum på gaden under titlen 'Rabbit Fur Coat'. Sidste år fulgte hun så op med førnævnte 'Acid Tongue', som vores anmelder henrykt donerede fire stjerner, mens Jenny Lewis selv blev beskrevet som »sexet og forførende og ualmindeligt velsyngende«.



  
 
Kommentarer
onceupon

dét glæder jeg mig til at se! 'Acid Tongue' er forrygende.

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag