The Maccabees klar med mere britrock
Ordene engelsk, indie og postpunk kan efterhånden bruges til at beskrive en næsten endeløs række af bands. En gang imellem er der dog grupper, som gør deres håndværk så godt, at de ikke blot bliver et band i mængden. Et af disse er kvintetten The Maccabees, som den 4. maj er klar med deres andet album, som rammer butikkerne under titlen 'Wall of Arms'.
The Maccabees udgav i 2007 deres debutalbum 'Colour It in' og har efterfølgende blandt andet turneret USA tyndt sammen med Bloc Party. Det kommende album er produceret af Markus Dravs, som tidligere har arbejdet med Arcade Fire og Björk, og vil blive skudt i gang den 27. april med førstesinglen 'Love You Better'.
Man kan ikke andet end at håbe på, at bandet kan leve op til niveauet fra deres første album. Vores anmelder kastede nemlig fem stjerner i hovedet på 'Colour It in' og skrev, at The Maccabees »med stort held har kastet sig ud i et mindre teenageoprør med den gængse hitskabelon og vrider og vender de hidsige arrangementer, så man får sved på panden - og øregangene, ikke mindst«.
'Wall of Arms'
1. Love You Better
2. One Hand Holding
3. Can You Give It
4. Young Lions
5. Wall Of Arms
6. No Kind Words
7. Dinosaurs
8. Kiss And Resolve
9. William Powers
10. Seventeen Hands
11. Bag Of Bones
Anmeldelser
Køb i Soundvenue Shop