Bob Hund udsender nyt album

  • Print

Det svenske indieorkester Bob Hund gav sidste sommer koncert på Roskilde Festivals Orange Scene, og den 21. og 22. april kan bandet opleves igen på henholdsvis Voxhall og Store Vega. Til de koncerter kan fans af bandets skæve tekster og legesyge musik se frem til at høre helt nye numre, da gruppen har annonceret, at et nyt album med titlen 'Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk' kan erhverves i butikkerne fra den 25. marts.

Bob Hund udgav i 1993 deres selvbetitlede debutalbum og henrykkede i løbet af 90'erne skandinaviske fans med skånsk charme og skæv indiepop. Det nye album bliver dog bandets første nye materiale i lang tid, da gruppens seks medlemmer i 2003 lagde hundeprojektet på hylden for at hellige sig det engelsksprogede projekt Bergman Rock.

Sidst man kunne lægge ører til et studiealbum fra de svenske mænd var således på Bergman Rocks selvbetitlede og hidtil eneste album fra 2004. Vores anmelder var dengang helt vild med bandets transformering og skrev sammen med albummets fem stjerner, at »eksperimenterne er færre end i Bob Hund, men det er stadig skæve, iørefaldende rocknumre, hvor synthesizeren leger med«.

Se videoen til førstesinglen 'Tinnitus i hjärtat' på vores blog.



  
 
Kommentarer
Nils Åkesson

Hejsa!
Vil bare gøre opmærksom på at Bob Hund også spiller på VoxHall 21. april!!!

Log ind øverst på siden for at deltage i debatten.
 

Seneste nyt

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
Se kæmpe billedreportage fra Mejlgade For Mangfoldighed 13/05
15 ting du ikke vidste om Damon Albarn 07/05
Her er 10 danske festivaler du skal glæde dig til 14/05
10 koncerter du ikke må misse på Spot Festival 30/04
15 ting du ikke vidste om Jay-Z Mandag